Om Brevdragere oc Bud"
Nu om dage tager vi mange ting for givet hos den gamle etat: Post til tiden, personlig konsulentservice, direct mail-rabatter m.m. Og det kan vi også! Men vejen frem til nutidens mange muligheder og tilbud har været brolagt både med kongelige fiaskoer og tidens almindelige ugunst. I en serie mini-artikler vender vi blikket tilbage på dengang, da Posten var barn.... Som med så mange andre ting er det også Christian IV, vi kan takke for, at vi i dag har et postvæsen. Men Postens historie går faktisk endnu længere tilbage, for allerede Christian II tog med kapitel 63 - "Om Brevdragere oc Bud" - i sin verslige lov af 1522 det første skridt. Og snublede. Måske fordi han med magt blev afsat det følgende år! Så Postens egentlige fødselsattest stammer fra den 24. december 1624 og er Christian IV s "Forordning om Post-Budde". Hermed indrettedes 9 postruter, hvoraf den vigtigste var København-Hamburg, og på det nybyggede Børsen blev indsat en postmester, som skulle være en "ædru oc flittig Mand". Taksterne var variable og afhang naturligvis af godsets værdi og omfang. Fx kostede det i 1650 halvtreds Rigsdaler at få bragt hamburgsk øl til dronning Sofie Amalie, som skulle styrkes i sin barselseng. . .
I 1653 blev Posten privatiseret, idet den hamburgske købmand Paul Klingenberg tog over en 30 års periode. Han forsynede de efterhånden 22 postruter med et stort antal ryttere og gjorde postvæsenet til en så lukrativ forretning, at Christian V i 1685 kunne se en åbenlys fordel i, at Kronen igen stod for drift og indtjening. Så kongen købte Posten tilbage for blot 12.000 Rigsdaler- og forærede det til sin søn, Christian Gyldenløve. De kommende år, hvor Posten udviklede sig fra spæd til at blive en stor og mægtig etat, blev ikke mindre spændende eller omtumlede. Endsige forvirrede. Faktisk skal vi helt frem til 1851, før eksempelvis takstsystemet forenkles radikalt: Man får det første simple middel til forsendelsers frigørelse - frimærket. Herom handler den næste miniartikel "Fra Postens Barndom".
"Kongeligt post-frimærke - fire rigsbankskilling"
Fire gode danske rigsbankskilling for et lillebitte stykke firkantet papir med klister på bagsiden - hvordan overbeviste Postetaten attenhundredetallets danskere om det fornuftige i den investering? Dengang som nu viste rabat sig som en effektiv metode. En klækkelig besparelse på 33% vænnede snart folk af med at betale deres forsendelser kontant ved afsendelsen eller modtagelsen. Det første danske frimærke "kongeligt post-frimærke fire rigsbankskilling" udkom den 1. april 1851. Det blev trykt i ark å 100 stk., og de enkelte frimærker skulle klippes ud. Som så mange andre fremskridt på den tid korn ideen fra England, hvor man havde brugt frimærker siden 1840. Samtidig med frimærket indførtes enhedsportoen. Nu blev prisen for en forsendelse alene regnet ud efter vægt. hvor den hidtil også havde været afhængig af den stræk-ning, forsendelsen skulle tilbagelægge. Det var et stort fremskridt for både forbrugerne og de ansatte i etaten. F.eks. kostede et brev sendt fra Lolland til Langeland tidligere 4 gange så meget som et brev fra Lolland til Fyn, simpelthen fordi det skulle transporteres over Sjælland. Så det var med glæde, at posthusene kunne kassere de indviklede mile- og taksttabeller.
Hvor andre lande prøver at opnå hurtige økonomiske gevinster ved at udgive samlerobjekter som bananformede selvklæbende frimærker eller afspillelige grammofonplader i ministørrelse, er Danmarks frimærkepolitik mere konservativ. Siden takkerne kom til i 1863, har vore frimærker ikke ændret sig væsentligt, f.eks. har bølgeliniemærket nu eksisteret i over 80 år. Til gengæld er det en ganske demokratisk måde, vi vælger vore motiver på. Hvert tiende år spørger Posten en række myndigheder, institutioner m.v. om, hvilke emner de mener, bør komme i betragtning i den kommende periode. Samtidig kommer der stort antal forslag til motiver fraprivate. På basis af alle disse forslag sammensætter Posten hvert år et frimærkeprogram, og beder "Akademiet for de skønne kunstner" om at hjælpe med at vælge de kunstnere, der skal udforme mærkerne.