Forord
Materialet til denne historie er indsamlet over en lang periode hovedsagelig fra 1983-87, og allerede på klubudstillingen i 1987?, ja hvornår var det nu det var, blev en stor del af materialet fremvist. Historien henvender sig til dem, der er interesseret i at vide brevet vandring fra oldtiden via postvæsenets tidligste frem til postgangen i det lokaleområde frem til 1902. Materialet er indsamlet fra Post-museet, lokalesamtaler med lokalbeboer, lokalhistorisk arkiv, Det danske Post- og Telegrafvæsen bind IV fra 1933, og et andet stort værk fra 1924.
Del 1 - Et spændende afsnit i Dansk Posthistorie
Når vi i dag sætter et frimærke på et brev og lægger det i postkassen, er det ikke noget vi spekulerer dybere over. Det er en så naturlig og ligetil sag. At brevet når sit bestemmelsessted i løbet af kort tid, tager vi for givet. Det ordner postvæsenet for os og for en forholdsvis billig penge. Det at få sendt en meddelelse fra et sted til et andet sled, har ikke altid gået så glat som nu. Nødvendigheden herfor var ganske vist også mindre før i tiden, hvor brevene var få og indholdet af mindre varieret karakter end i dag.
I oldtiden brugte man budstikken som meddelelsesmiddel. Oprindelig var budstikken et spyd, senere bare en pind eller en stok, der udsendt af kongen eller hans ombudsmænd, gik fra gård til gård og enten bestod sammenkaldelse til tinge eller tegn, der angav hvad meddelelsen gik ud på. I middelalderen, hvor pergament og senere papir anvendtes, var private breve endnu så godt som ukendte. men i begyndelsen af det 16. århundrede blev der af Kong Christian II gjort forberedelser til oprettelsen af en slags postvæsen.
Der var altså på det tidspunkt ved at opstå et behov for ordnet brevudveksling. I midlertidig var resultatet ikke overvældende og først med Kong Christian IV's "Forordning om Post-Budde", der udsendtes 24. december 1624, grundlagdes det danske postvæsen. Og her vil jeg slutte med første afsnit i en længere beretning om postvæsenets historie i Danmark, Århus og Harlev.
Del 2 - Postvæsenets tidlige historie
Forud for Harlevs posthistorie, skal der dog kortfattet berettes om oprettelsen af det kongelige danske postvæsen. Det starter med den initiativrige kong Christian IV, der var fader til det danske postvæsen. Chr. IV udsendte "Forordning om Post-Budde" af 24. december 1624, som skulle gælde allerede fra 1. januar 1925 Kongen inspiration til at oprette et dansk postvæsen måtte være kommet sydfra, i det man allerede i middelalderen havde succes med postvæsener i bl.a. Italien, Tyskland m.fl.
Kong Christian IV havde sikkert gjort sine forhåbninger om, at det danske postvæsen kunne blive en givtig forretning, idet han gjorde postvæsenet til et kongeligt monopol og ejendom.
Postruterne i 1625 blev besørget én gang ugentlig, det var "agende post" på hovedruten "København-Kolding-Hamburg" Fra Kolding skulle udgå "gående post" på følgende rute: "Kolding-Ribe”, ”Kolding-Randers" og "Kolding-Ålborg via Viborg". I Viborg blev oprettet et postembede, idet landstingsskriveren fik over-draget hvervet. For postjobbet fik han 10 Rigsdaler årligt samt andel i portoen. Postvæsenet blev ikke, som kong Christian IV havde håbet, en givtig forretning, og allerede 1626 blev alle købstæder pålagt en postskat, som skulle dække underskuddet.
Del 3
I forordningen af 1624, stk 12-19, angives de forskellige hovedruter og i stk, 21 fastsættes "Budde-Løn oc ”Breffue-Pendinge", Der var to hovedruter i Jylland. Den ene gik fra Kolding over Nørre Snede og Viborg til Aalborg. Den anden udgik fra Haderslev over Ribe og Varde til Ringkøbing. I hver købstad var der udnævnt en tilforordnet, der skulle tage sig af den indgående post. Honoraret var 1/3 afbærepengene og så var han "fri for al borgerlig tynge". Brev budene derimod skulle byerne selv aflønne.
Beregningen af brevtaksterne vat i øvrigt en særlig affære. For eksempel skelnes der mellem "et enckelt Breef, som er et halfft Aargk" og "et dubbelt Breff, so er et heelt Aarck". Taksten for et enkelt brev beløb sig fra 3 til 16 skilling pr. rute, varierende efter rutens længde. Skulle brevet så passere flere ruter for at nå sit bestemmelsessted, kunne det godt blive kostbart. (mere om disse takster på et senere tidspunkt)
Forordningen foreskrev ligeledes, at postmestrene skulle indføre brevene i autoriserede protokoller med numre, navn og takst under befordringen skulle brevene ledsages et følge dokument (karte), der svarede til afgangskontorets protokol. Dette følge dokument skulle opslås uden for "posthuset", så publikum kunne se, om der lå breve til afhentning. Postvæsenet blev i starten drevet privat under statens - d.v.s. Kongens kontrol, men i 1711 overgik Generalpost amtet, ja sådan hed det dengang, helt til statsdrift. Navnet blev ændret i 1809 til Generalpostdirektionen. l
Foruden de gående og de ridende bude, der ikke kunne medtage meget andet end breve, oprettedes i 1711 de såkaldte "Agende Poster". Disse kørte i åbne vogne og måtte medtage passagerer og pakker. Men der måtte ikke være breve i pakkerne. Postforordningen af 1624 og 1694 under- gik naturligvis visse forandringer i tidens løb, men det var først et stykke ind i det 19. århundrede, der virkelig kom skred i det.