Del 4 - Landpostvæsenet

Inden gennemførelsen af omdleling og indsamling af breve i landdislrikter var der efterhånden adskillige steder ved privat foranslaltning indført omdeling ved private bude, sogne bude eller rejsebude. Disse bude dcr var gående dannede således hovedforbindelselsledet mellem landboerne og postvæsenet. Disse bude be-sørgede tillige indkøb af varer, for Harlev-Framlev landboerne hovedsagelig fra Århus. I december 1848 tilstillede Generalpostdirektør Dannskjold-Samsøe samtlige amtsråd og sogneråd et forslag til regulering af landpostvæsenet.

Brevsamlingssteder skulle oprettes ved postlandevejene mellem de post-stationer, hvor vejlængden var 4 mil eller derover, samt at der skulle oprettes faste landpostruter i du distrikter, der lå afsides for postruterne. Det var således hensigten, at disse landpostruter skulle udgå fra et postkontor eller nå det ikke kunne lade sig gøre, et brevsamlingssted. Modlagelsen af dette forslag blev modtaget positivt med hensyn til oprettelse af brevsamlingssteder, men ikke med landpostbude. Du man fra postvæsenets side anså det uheldigt at påtvinge landboerne ordningen, oprettede man alene brevsamlingssteder. Det føste blev oprettet i 1852.

I 1860 blev endnu engang forsøgt udvidelse af postbefordringen på landet mad landpostbudgange, og her bestemte man imidlertidig til i egne, hvor forholdene var gunstige og hvor befolkningen gav tilslutning hertil. al indføre Iandpostruter efter de i forslaget af 1848 angivne principper. Og det førte da til oprettelsen af de første landpostbudgange i postvæsenets regi i 1860, men disse budgange skulle altså udgå fra postkontorerne eller brevsamlingsstederne og passerer en bestemt rute og sluttelig vende tilbage til udgangspunktet. I hver landsby som landpostbudene passerede, blev der hos købmanden. på kroen, i skolen eller lignende steder indrettet udvekslingssteder, hvor budene afleverede do til beboerne i nærmeste omegn bestemte forsendelser og modtog de fra egnen indleverede. Den direkte omdeling begyndte først i 1871 og var fuldt gennemført 1 juli 1907.

I de samme 10 år fra 1860-70 blev fordelt !36 landpostruter med 825 udvekslingssteder. Herefter fortsatte udviklingen af landposlruter med udvekslingssteder jævnt fra 1871 efter en bestemt 5-års plan, hvorefter' der i 1876 var 619 landpostruter med 5054 udvekslingssteder. Og nu skal vi til den nære posthistorie.

Brevsamlingsstedet i Hørning 1852-1891

Til brevsamlingsstedet i Hørning der blev oprettet I. april 1852, blev ejeren af Hørning Kro Albert Richter ansat som brevsamler til en årlig godtgørelse af 20 Rigsdaler, der ved udgangen af hver kvartal blev udbetalt med 5 Rigsdaler fra Århus Postkontor. For denne godtgørelse skulle brevsamleren varetage arbejdet efter Generaldirektoratets vejledning

Del 5 - Brevsamlingsstedet i Hørning 1852-1891

Til brevsamlingsstedet i Hørning der blev oprettet 1. april 1852, blev ejeren af Herning Kro Albert Richter ansat som brevsamler til en årlig godtgørelse af 20 Rigsdaler, der ved udgangen af hver kvartal blev udbetalt med 5 Rigsdaler fra Århus Postkontor. For denne godtgørelse skulle brevsamleren varetage arbejdet efter Generaldirektoratets vejledning. Tiden gik og der kom nye brevsamlere til brevsamlingsstedet i Hørning.

alle Gæstgivere på Hørning Kro

En ny æra startede nu, og 3. oktober 1868 blev jernbanestrækningen Århus-Fredericia indviet, og herunder blandt andet Hørning Station. Toget havde 3 daglige afgange i hver retning, den sidste afgang fra Fredericia kl. 21.04 kørte dog ikke længere end til Horsens, hvor det ankom kl. 22.40 og overnattede for at fortsætte næste dag.
Med jernbanestrækningens åbning blev stationsforvalterne automatisk Brevsamlere for Brevsamlingsstedet i Hørning.

Ja, udskiftningen af stationsforvaltere og dermed af brevsamlere var stor, 11 Brevsamlere på 15 år. Men problemet den gang var som dårlige arbejdsforhold og for lidt i løn (godtgørelse). Som nu f.eks. brevsamler C. Holst, der på ansættelsesdagen 1. april 1872 skriver til Generaldirektoratet for Postvæsenet i København, for at få forhøjet sin løn. godtgørelse med 10 Rigsdaler til 50 Rigsdaler med baggrund i ønsket om at udvide brevsamlingsstedets eneste landpostrute fra Hørning brevsamlingssted, Harlev med yderligere landpostruter tilknyttet brevsamlingsstedet og dermed nødvendig forøge assistance for brevsamleren.

Ansøgningen blev efterkommet, men indstillingen fra Århus Postkontor, hvilket indstillingen til København skulle gives, var også en hel anden. Nemlig statistiske opgørelser for ekspederede forsendelser mellem Hørning og Århus og Det Jydske Jernbane Postkontor samt den forventede stigning i forsendelserne. Fra regnskabsåret 1871/72 til 1872/73 steg forsendelserne af: breve fra 7.714 til 11.068, ekspres breve fra 204 til 284, aviser fra 12.638 til 15.415 og penge- og pakkeforsendelser fra 348 til 450.

Men allerede 11. juli 1872 var brevsamler C. Holst atter i blækhuset med endnu en ansøgning på 10 Rigsdaler op til 60 Rigsdaler. Baggrunden herfor var denne gang, at i stedet for postens ankomst 2 gange om daglig blev der nu også 2 gange ekstra om natten, hvilket gav ekstra arbejde for brevsamleren. Ansøgningen blev efterkommet. Med tiltrædelsen af Brevsamler Stationsforvalter H. Sørensen 1. maj 1877 indgik Brevsamlingsstedet i Hørning nu en mere stabil periode frem til 1902, hvor brev-samlingsstedet overgik til Postekspedition.

I den forløbne periode blev brevsamlingsstedet udvidet med følgende landpostruter:
1878 Hørning - Solbjerg
1882 Hørning-Adslev.

Jævnfør Aarhus Postkontors brev af l2. juni 1882 foreslås Landpostvæsenet fra Hørning fra l. juli 1882 omfatter:
Hørning-Harlev, ad Edslev, Tarskov Mølle, Taastrup østlige del af Taastrup mark, Harlev Ludvigsholm, Harlevholm, Skibby og Aabo. Hertil foreslås det nuværende Landpostbud P. Jensen meden årlig lønning af 500 Kr.
Hørning-Adslev, ad Hørning By, Dørup, Bodil mark, Pinds Mølle, vestlige del Taastrup mark, Kolden Molle, Adslev, Bjergstrup og Fjegerslev. Landpostbud Christiansen af en lønning af 400 kr.
Hørning-Solbjerg ad Blegind, Solbjerg, Tiset, Malt gjøreriet og Ingerslev Mølle. Landpostbud Jens Rasmussen, årlig lønning 400 kr.

Del 6 - Hørning Postekspedition 1891 -

Borgerne i Hørning Brevsamlingssteds distrikt - hvortil hørte byerne Solbjerg, Tiset, Blegind, Freggerslev, Hørning, Adslev, Dørup, Bjergtrup, Edslev, Harlev, Aabo og Taastrup udtrykte ved brev med underskriftsindsamling af 23. januar 1890 til Rigsdagen i København deres stærke savn af, at der ikke ved Hørning station fandtes en regnskabsiførende postekspedition. Brevet var en ansøgning til finansudvalget om, at bidrage til en gennemførelse af Postekspedition ved Hørning station blev optaget på finansloven for 1890-91.

Begrundelsen for ansøgningen var, at i ovennævnte byer var flere mejerier og handlende samt 8 vand- og 2 vindmøller, hvilken driver omsætning, såvel foderstoffer, kul, tørv og købmandsvarer, og derfor tilsvarende større behov for at ekspedere værdisager. Sagen blev fra Finansudvalget sendt til udtalelse ved Generaldirektoratet for Postvæsenet. Sagen blev sendt til Postinspektøren for Nørrejylland, der udtaler at Hørning er et af Jyllands største brevsamlingssteder med op til 30.000 breve om årligt. Mens antallet af værdisager, som særlig blev fremhævet fra borgerne ikke var så betydeligt endda, kun ca. 1.600 stk. årligt. Sagen fortsatte nu til Indrigsministeriet og tilbage til Generaldirektoratet for Postvæsnet til Postinspektøren for Nørrejylland med underretning om, at Brevsamlingsstedet i Hørning ville blive indstillet til oprettelse som Postekspedition fra Finansåret 1891-92.

Og således blev initiativtageren til ansøgningen fabrikant Chr. Kjærtinge, Lille Godthåb pr. Hørning 8. september 1890 tilskrevet fra Generaldirektoratet for Postvæsnet, at finanslovforslaget for Finansloven 1891-92 vil blive forsøgt bevilliget det fornødne for oprettelse af Postekspedition i Hørning. Finansloven blev godkendt og derefter indstiller Postinspektøren for Nørrejylland i brev af 6. juli 1891, ti Generaldirektoratet for Postvæsenet, om oprettelse af Postekspedition i Hørning 1. august 1891 og at bestyrelsen af denne postekspedition overdrages til jernbanestationens forvalter Hans Sørensen. Og således blev Stationsforvalter Hans Sørensen ansat som Postekspeditør (bestyrer) i Hørning for en godtgørelse af 1125 kr. årligt.

© Per Kudahl

Tilbage til forside