Del 10 - Harlev Posthistorie 1873—1902

Sidst læste vi om det arbejde læren i Stautrup og Federspiel fra Århus Postkontor nærmest samarbejde om at få Stautrup - Lemming indlemmet i postruten fra Hørning. De fik sammen ansøgt Postinspektøren for Nørrejylland om en ekstra landpost fra endnu en rute udgående fra Hørning til Lemming, Stautrup skole, Konstantinsborg, Ormslev, Kolt, Bering og Enslev. Og en rute fra Hørning til Blegind, Fregerslev, Bjergstrup, Adslev, Jexen, Stjær, Tåstrup, Harlev, Aabo, Aabo skole og Edslev, og denne ansøgning blev afsendt 24. august 1875.

Omkring årsskiftet 1875-76 ser landpostbud Peter Olsen på ruten Hørning - Harlev sig ude af stand til at klare ruten mere og pr, 1. april 1876 bliver Søren Jensen ansat til en løn af 147,60 kr., stadig 40 øre pr. mil (7 km) på den ændrede landpostrute Hørning – Harlev. 28. februar 1877 skriver Federspiel, Århus Postkontor, at landpostvæsenet i Århus Postdistrikt tilbage fra september 1876 er ordnet i overensstemmelse med de af Postinspektoratets principper i brev af 16. december 1876, således at ruten Hørning - Harlev er udvidet til Dørup efter mundtlig ansøgning fra borgerne i Dørup. Brevsamleren i Hørning retter 29. april 1878 henvendelse til Århus Postkontor om hvor lang landpostruten Hørning - Harlev udgøre når udvekslingsstedet Jexen og Stjær pr. 1. maj 1878 skal udgå som landpostrute fra Skanderborg. Ruten blev afkortet 4 mil. Hvorfor der blev skrevet ny kontrakt med landpostbud Søren Jensen om vederlag på 499,00 kr. årligt.

24. oktober 1879 meddeler Federspiel, Århus Postkontor til Postinspektør Schultz for Nørrejylland, at landpostbudene for Hørning - Harlev og Hasselager - Konsiantinsborg ønskede at fratræde deres bestillinger pr. l. januar 1880. Til nyt landpostbud Hørning - Harlev blev Niels Pedersen Jensen ansat. Nu begyndte borgerne på landpostruten Hørning - Harlev og Hørning - Solbjerg at klage over postgangen. Posten tog for lang tid fra aflevering af posten til den var fremme ved modtageren. Dette indberettede brevsamler, stationsforvalter på Hørning Station -1.     Sørensen til Århus Postkontor. Årsagen til forsinkelsen var i følge H. Sørensen, at disse landpostruter var for lange. således at landpostbudene først var på stationen efter dagens rute, - 2 timer efter togets afgang kl. 17.15, altså efter 10-11 timers arbejdsdag. Federspiel anmodede om landpostbudenes erklæring, samtidig med han 22. oktober 1880 lod fuldmægtig Petersen afrejse til Hørning for at følge med

Del 11 - Harlev Posthistorie 1873—1902

Ja, og så kom vi dertil, hvor borgerne på landpostruten Hørning - Harlev og Hørning - Solbjerg klagede over postgangen. Posten tog for lang tid fra aflevering af posten til den var fremme ved modtageren. Årsagen til forsinkelsen var, at disse land-postruter var for lange, således at landpostbudene først var på stationen efter dagens rute, 1 - 2 timer efter togets afgang kl. 17.15, altså efter 10-11 timers arbejdsdag.

Federspiel anmodede om landpostbudenes erklæring, samtidig med han 22. oktober 1880 lod fuldmægtig Petersen afrejse til Hørning for at følge med Niels Peter Jensen på Hørning - Harlev ruten fra Hørning station kl. 7.45 til den tillagte del af Hørning by over Dørup, Adslev, Tåstrup, Harlev Skibby, Aabo, Edslev og tilbage til Hørning kl. 18 efter 10 1/4 time. Den dag blev der uddelt til 76 steder og 10 brevkasser blev tømt. Fuldmægtig Petersen aflagde flere siders rapport, der underbyggede landpostbud Niels Peter Jensen erklæring. Nu sendte Federspiel dette materiale samlet til Postinspektøren for Nørrejylland den 27. oktober 188 og udtrykte sig, at det måske var en god idé at der blev tilsluttet endnu en landpostrute til Hørning, og sådan blev det.

1. juli 1882 får landpostbud Niels Peter Jensen en ny kontrakt på tandpostruten Hørning - Harlev over Edslev, Tarskov Mølle, Tåstrup, østlige del af Tåstrup rnark, Harlev, Ludvigsholm (i dag Harlev Mølle), Harlevholm,, Skibby, Aabo for en årlig godtgørelse af 499,92 kr. 8. Marts 1891 blev ruten yderligere indskrænket med Skibby. Samtidig 1. august 1882 ind gik landpostbud Jens Johan Petersen kontrakt om landpostruten Hørning by, Dørup, Bodil Mølle, Pinds Mølle, den vestlige del af Tåstrup mark, Kollens Mølle, Adslev, Bjergstrup og Freggerslev for en årlig hyre af 399,96 kr. 33,23 kr. der blev indbetalt fra Århus Postkontor.

1. juli 1899 fik landpostbud Jens Johan Petersen ændret kontrakt på ruten, så den nu omfattede Dørup, Bodil og Pinds Møller, Tåstrup søndre mark samt tømme postkasser i Dørup, Adslev og Tåstrup. Og som det nu går for de fleste blev Niels Peter Jørgensen fra Hørning - Harlev ruten ældre i tjenesten og får den 1. juli 1899 en ny kontrakt på landpostbud gangen Hørning Stationsby, landsbyen Hørning, Freggerslev, Bjergstrup, den sydelige del af Adslev mark og hele Hørning mark samt tømme postkasser i Freggerslev og Bjergstrup for en årlig godtgørelse af 525 kr.

Del 12 - Harlev Posthistorie 1873—1902

Selvom historien her slutter ved oprettelsen af brevsamlingsstedet i Harlev i 1902, følger vi stadig landpostbud Niels Peter Jensen lidt endnu. 1. juni 1903 får Niels Peter Jensen i en alder af 57 år en ny kontrakt ti! ruten Hørning Stationsby, GI. Hørning by og udflyttere saml tømme postkasser ve Gl. Hørning Kro, Gl. Hørning Mølle, ved Dørup Mølle, Købmand Østergaards hus i stationsbyen og gavlen ved B. Petersens hus i stationsbyen. Turen skulle gåes 2 gange daglig kl. 8 og kl. 18.15 og søndag kl. 8 for en årlig godtgørelse af 462,50 kr. + et alderstillæg på 216,00 kr.

På ruten var i alt 94 beboelseshuse og heraf fik 82 dagblade - 2 mil og 9000 alen. Hørning - Harlev landpostruten blev ved "Niels Peter Jensens ændrede rute l. juli 1899 ved kontrakt til Jens Jensen, der nu havde ruten Hørning, Edslev, Ludvigsholtn (Harlev Mølle), Tarskov Mølle, Harlev, nordre del af Tåstrup Mark, Harlevholm, og Aabo samt brevkassetømning i Edslev, Harlev og Aabo for en årlig godtgørelse af 600 kr. Hørning – Harlev og Hørning — Adslev ruterne fortsatte nu kun få år til Århus -Hammel banens åbning l. april 1902, hvor Ormslev og Harlev stationer blev nyoprettede brevsamlingssteder under Galten Postekspedition.

© Per Kudahl

Tilbage til forside