Formandens ord 2024
 
Det var en god 40 årsfødselsdagssæson. Som vi har afsluttet i Harlev frimærkeklub. Tak for det store engagement, der er i klubben. Aktive auktioner og stor bydelyst.
Samleriet er i top.
Vi har haft et godt materiale til vore auktioner. Der sælges meget og til rimelige priser. Den kommende sæson ser endnu bedre ud. Vi fik lov til at købe afdøde medlem Poul Hyttings kvalitet samlinger fra især Danmark, men der var også en flot Færø- og Grønlands samling.
Her i sommerpausen har vi fået arkiv med danske mærker skænket til klubben. Det vil blive bortsolgt 1. mødeaften d. 10.09.24. Vi er også blevet kontaktet af Niels fra Vejle Frimærker. Han havde en god samling klassisk Norge. Den købte vi. Blive solgt her i efteråret. Vejle frimærker lukker ned, desværre ligesom andre frimærkeauktioner/handlere.
I Aarhus lukker det norsk ejede auktionshus Scanfill. De havde tidligere gode auktioner med dansk indhold. I stedet åbner i Aarhus et nyt auktionshus auktionshuset.com – en afløser for Laurits.com. Besøg deres hjemmeside, så må vi se om de har tiltrækkende auktioner.
Vi aflyste i foråret vores byttedag. Flere mente at udbyttet var for småt i forhold til tidsinvesteringen.
Vi har dog i tidens løb fået gode kontakter med nye medlemmer og meget nyt
materiale. Derfor vil vi genoplive byttedagen ved at gøre en almindelig medlemsaften til et offentligt møde, hvor vi orienterer om klubben, gir kaffe og får en snak med de fremmødte om klubben køb/salg og bytte. Vi vil især henvende os til vores nærområde Harlev, Skovby, Galten og Låsby. Vores mål er at gå ud af sæson2024/25 med flere medlemmer end ved sæsonens start.
Velkommen til en ny sæson i Harlev frimærkeklub.


Tilbage til forside